Sofie fra Øregård Gymnasium

Navn: Sofie Wegeberg
Alder: 17 år
Bopæl: Hellerup
Interesser: Tennis, fitness (Well-come), at være social
Job: Emmerys
Klasse/årgang: 2.s årgang 2011
Skole: Øregård Gymnasium

 


Hvorfor har du valgt den skole, du går på?
 

Da jeg var på besøgsdag i 9.klasse, fik jeg mit første personlige indtryk af Øregård Gymnasium. Jeg følte mig utrolig godt tilpas på skolen, og lærerne og eleverne var meget imødekommende.

 

Hvorfor kan du lide din skole?
 

Jeg kan godt lide ØG, fordi der er et godt sammenhold og fællesskab. Ledelsen udgør grundlaget for en god skole, og der er virkelig lækre faciliteter.

 

Har du nogen fordomme om de andre gymnasier (OG, AU, GHG)? Hvilke?
 

Jeg har ikke nogen hårde fordomme om de andre skoler. Da jeg ikke har fået et ordentligt personligt indtryk af dem, er det svært at svare på, og jeg har ikke lyst til at udtale mig om dem.

 

Har andres fordomme påvirket dit valg af gymnasium?
 

Der er ingen fordomme, der har påvirket mit valg af gymnasium. Jeg valgte at starte på ØG til trods for, at jeg havde hørt fordomme om det. Jeg tager ikke hensyn til, hvad andre siger om ØG, da de muligvis ikke har fået det rigtige indtryk af gymnasiet. Det preller af på mig. Folk må vel mene, hvad de vil. Jeg har da selv skulle høre på folks fordomme om ØG.

 

Hvilke fordomme har du hørt?
 

At folk godt kan være ret snobbede og ”Hellerup-agtige”, og at de har forkerte værdier med hensyn til penge, fordi de gerne vil vise sig frem. Mange udefra mener, at alle på ØG er rige, tager stoffer, er festglade og vilde. Det er rygter og et dårligt image, ØG har fået, som gymnasiet åbenbart ikke kan slippe af med igen. Det er i hvert fald ikke sådan, at der render elever rundt på gangene, som er høje af stoffer, vilde og ustyrlige og snakker om deres penge hele tiden.

 

Kunne du se dig selv på et andet gymnasium, hvilket?

 

Hvis jeg skulle passe ind et andet sted, skulle det nok være Ordrup Gymnasium. ØG og OG plejer at have et godt sammenhold. De har stået på ski sammen i vinterferien nogle år i træk. Jeg har hørt gode ting om OG, men har dog ikke selv oplevet gymnasiet.

 

5 gode ting om dit gymnasium.

 

Sammenholdet, Fællesskabet, lækre faciliteter, god tilrettelægning – både fagligt og socialt, gode arrangementer.
 

Overordnet, hvilke typer går der på dit gymnasium?

 
Jeg vil sige, at typerne på ØG er afslappede typer, flinke og friske elever. Eleverne fra ØG kommer primært fra omegnen. Det kan nok godt mærkes på eleverne. 

Vil du have !GUNG! online i fremtiden, så tilmeld dig her!