Hvordan vil du definere din stil?

 

”Når nogen spørger, hvilken stil, jeg selv synes, jeg har, så plejer jeg bare at svare ”alternativ”. Jeg synes, at min stil er ret blandet, selvom nogle snæversynede folk måske vil definere mig som ”emo” eller ”hippie”. De dummeste er dog dem, der er overbevist om, at jeg er satanist. Men anyway, når jeg siger alternativ, er det fordi det dækker over mange stilarter. Det kan være goth, cyber, punk, emo, scene, kiddie og endda flipper. Og der er flere underkategorier for hver stil, men selv jeg har svært ved at hitte rundt i dem alle. 
Men som sagt – min stil er ret blandet. Den ene dag kan jeg have lang tylnederdel, korset, plateaustøvler, en frakke, der går til anklerne samt halsbånd med nitter på længde med mine fingre. Den anden dag, noget helt andet.  Jeg klæder mig på alt efter, hvad jeg har lyst til den pågældende dag”

 

Hvad betyder stil for dig? Og hvorfor?
 

”Stil betyder meget for mig. Det er udseendet, der giver førstehåndsindtrykket af en person. Hvis en gruppe popdrenge ser mig, tænker de jo ikke, at de har lyst til at gå hen og invitere mig og mine veninder i byen. Og jeg har heller ikke lyst til at snakke med dem - det er meget overfladisk, det ved jeg godt. Det at være alternativ handler i princippet om at være åben og give plads til alle, men der er ikke mange, der tænker sådan.
Når jeg går i det tøj, jeg går i, så er det først og fremmest fordi, jeg kan lide det. Og selvom jeg godt burde kunne slippe det i nogle timer om ugen, så er jeg alligevel irriteret over, at jeg ikke kan se ud, som jeg vil på mit arbejde i Fona. Jeg vil gerne vise omverdenen, hvem jeg er.
For at opsummere: stil for mig betyder, at jeg viser andre, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg tør godt skille mig ud fra mængden, og de, der kan respektere det, har jeg også respekt for.”

 

Hvilke signaler vil du gerne sende med dit valg af tøj, make-up, hår og så videre?
 

”Nu hvor jeg har fået nogle venner udenfor skolen herovre i Århus, gør jeg ligeså meget ud af mig selv, som da jeg boede i København. Men kun når jeg er sammen med dem - i skolen gider jeg sgu ikke. Der er jeg virkelig ligeglad med, hvordan folk ser mig, for der er alligevel ikke nogen, jeg gider at være sammen med i min fritid. Derfor behøver jeg ikke at sende nogle signaler overhovedet.
Men i fritiden vil jeg gerne vise, hvem jeg er og vel på en eller anden måde, også hvem jeg har lyst til at snakke med og omgås.”

 

Har din stil haft nogen betydning for, hvem du er som person?
 

”Ja, på en måde. Hvis man går i noget bestemt tøj, får man automatisk venner derefter - det har jeg i hvert fald fået. Man påvirkes jo til dels af dem man omgås, hvis det er nogen, man ofte er sammen med. Men når folk spørger, om jeg går i sort tøj for at vise verden, at jeg er deprimeret, så gider jeg ikke engang svare. - det er nok et af mine hade-spørgsmål. Nej! Jeg går i det, fordi jeg kan lide det. Og ikke engang kun derfor! Det er jo ikke kun mit tøj, der fortæller, at jeg er alternativ, det er hele min livsstil. Jeg går op i det med alt, jeg har. Min stil, det musik, jeg hører og mit værelse.
Jeg vil hellere bruge mine penge på koncerter og arrangementer, der støtter kulturen, frem for at bruge penge på at skulle se supersmart ud!”

 

Bruger du mange penge på tøj?

 

”Jeg har ikke ret mange penge, da jeg ikke tjener ret meget, efter at jeg er startet på HF. Jeg har sent fri næsten alle dage. Og så skylder jeg min moster og min mor en hel del penge. Jeg betaler selv telefonregning og får ikke lommepenge. De penge jeg har, bruger jeg på at tage til København, til koncerter, på alkohol og tøj. ”

 

Hvilke butikker shopper du i?

 

”Når jeg køber tøj i butikker, er det oftest i Black no. 1, Copenhagen Body Extremes eller UK. Ellers er det bare, hvis jeg falder over noget, jeg godt kan lide. Men størstedelen af det tøj, jeg går, i købes over nettet. Der er ikke mange steder, der sælger det tøj, jeg godt kan lide her i Danmark.
Jeg er blevet ret fascineret af tøj i neonfarver blandet med det sorte. Der er nogle af mine venner her fra Århus, der har kaldt mig space-punker og electro-gother, så det meste af det tøj, jeg ønsker mig er fra en side, der hedder www.cyberdog.net.”

Hvorfor tror du, at din tøjstil er, som den er nu? Har der været nogen personlige oplevelser, eller noget du har opdaget ved dig selv, som har påvirket din stil?

 

”Selvfølgelig har det musik, jeg hører, inspireret mig til det tøj, jeg går i nu. Det startede med Green Day, som jeg lærte at kende i år 2004. Så begyndte jeg at høre flere pop-rock bands og gik langsomt over i noget hårdere rock og metal - og lidt efter lidt ændrede min stil sig også. Før jeg begyndte at høre alternativ musik, var det næsten kun hip hop og rap jeg lyttede til, og der gik jeg ret drenget klædt. Helst hængerøv eller for store t-shirts. Men det har ændret sig med musikken, så jeg vil sige, at den er min hovedinspiration”

Har dine forældre, venner eller idoler påvirket din stil?
 

”Ja, min moster var metaller som ung, og min onkel er gammel punker. De to er nok dem, der har inspireret mig mest. Men min far har også en plads, da han er en rockabilly fyr. Og hvis du spurgte min mor, ville hun stædigt påstå, at jeg også har arvet et par alternative gener fra hende, og det kan jeg nok heller ikke helt benægte. Lad os sige, at de bare gav mig et skub i den ”rigtige” retning.  Jeg kom først ind i det alternative miljø her sidste sommer, fordi jeg fik en kæreste, der var inde i det. Før det var jeg da også alternativ, men jeg gjorde det sgu ikke ret godt. Når jeg kigger tilbage på mig selv, skammer jeg mig nogle gange lidt over, at jeg rent faktisk gik sådan klædt udenfor. Men så her det sidste år, er det gået fremad i den positive retning.

Jeg har lært andre alternative mennesker at kende, og de har også inspireret mig. Før jeg kendte dem, havde jeg ikke rigtig nogle steder at få inspiration fra. Nu har jeg fundet min måde at sætte mit eget præg på tingene. Jeg er god til at lægge make-up, hvilket jeg ikke var, da jeg startede. Jeg kan sætte tøjet sammen så farver, mønstre og stilarter passer sammen. - i stedet for at smække det hele på i en pærevælling, som jeg gjorde i starten. Nu har jeg haft tid til at finde min egen måde at se ud og sætte ting sammen på. Og jeg ved godt, at mange synes det er grimt, men det er jo smag og behag.”