Kender vi ikke alle sammen den person? – hende pigen, man bare tænker dårligt om, fordi hun er pisse irriterende og skal markere sig selv hele tiden. Hende der udstråler en utålelig personlighed – en Strawberry Cheesecake – Gider man måske bruge tid på hende?
Så er der den person, der umiddelbart virker uattraktiv og indadvendt, men som folk godt kan lide og taler godt om. Og når man så selv møder ham, er han faktisk virkelig elskværdig og sød. Samme oplevelse fik vi, da vi endelig smagte Phish Food og oplevede kærligheden.
Mens vi sidder her på Østerport station, bliver vi pludselig afbrudt, da vi hører lyden af sirener. En ambulance kommer farende, og den ensomme Chocolate Fudge Brownie vinker den ind til fortovet. Ambulancefolkene hopper ud af ambulancen med en båre og bliver dirigeret ind på stationen af Chocolate Fudge Brownie’en og kommer få sekunder efter ud med en ældre dame. Så den mand vi på 2 sekunder havde dømt trist og ensom, viste sig at være hverdagens helt.
Ligesom os, kan man hurtigt komme til at dømme hinanden ud fra udseendet af bøtten i stedet for at åbne og se, hvad bøtten indeholder. For når man åbner bøtten, ser man, at der er så meget mere i den, end man først havde troet, og man kan ende med at finde noget helt specielt.