Billet til livet

Af: Philip Borken-Hagen

 

Vi står i afgangshallen i Kastrup Lufthavn på vej til en forlænget familieweekend i Paris. Vores kufferter står på en vogn. Jeg kikker rundt og ser travle mennesker, der er på vej til et andet sted. I lufthavnen er alle på vej et eller andet sted hen, men hvad betyder egentlig at rejse? Mange tanker kommer frem. Globalisering, landegrænser og kulturelle forskelle vælter frem i hovedet på mig. Alle er brikker i et puslespil, som påvirker de rejsende og deres identitet.

 

Identitet er for mig som pudder og makeup er for andre; en nødvendighed for den måde hvorpå vi ser os selv, og den måde vi anskuer verden udenfor. Men hvad er det ved rejser, der er så vigtigt for, hvordan vi tænker, agerer og opfører os? Hvordan bliver vi som mennesker påvirket af at rejse?

 

 

Vi kan anskue det fra to forskellige synsvinkler:; nemlig fra en mikro-synsvinkel, det vil sige det enkelte menneskets adfærd, eller en makro-synsvinkel, som er de nationale eller de internationale forhold.
 I dag rejser vi mere end nogensinde før, og hele verden er mere eller mindre blevet vores egen personlige legeplads, som vi kan udfolde os på, som vi lyster. Verden er skrumpet ind, og vi er blevet internationale i mere end én forstand. På globalt plan er vi kommet tættere på hinanden end nogensinde før.

 
Summa summarum. Vi er gået fra at have en selvbevidst national identitet til at have en mere international identitet på trods af, at vi stadig er adskilt af eksempelvis sprog, kultur, rigdom (eller mangel på samme) og religion. Vi deler denne fælles ”legeplads” trods vores forskelligheder, og samtidig lærer vi også af hinanden som børn i en børnehave.  Det er her, at rejser i den grad er identitetsskabende.  For samtidig med, at vi farer rundt i verden som vilde orangutanger for at udforske alle herlighederne, stopper vi også nogle gange op og sætter os ind i tingene. Til tider får vi kulturchok, når vi rejser, for her møder vi mennesker, der er mærkelige og fremmede i vores øjne, fordi de lever på en anden måde end os selv. Men dette får os også til indirekte at stille spørgsmålstegn ved os selv: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg, som jeg er?

 

Vi spejler os i andre mennesker og deres levemåde. Vi lærer af hinanden, vores åndelige bevidsthed og horisonter udvides og vi bliver mere tolerante over for andre kulturer, for nu forstår vi dem bedre. Vi har forstået, hvor vigtigt det er at være fælles om tingene, og derfor har vi bygget fælles institutioner, organisationer og lovgivning i eksempelvis EU. Det er sket på makroplan som direkte konsekvens af vores åbne økonomier. I dag kan vi frit bevæge os rundt i EU, bosætte os og få et arbejde. Det kræver fælles lovgivning, og det har vi skabt. Vi ser i dag meget ambitiøse mål for fællesskabet i EU, ja en fælles Union har vi hørt om, det vil sige et stort Europa på længere sigt. Hvordan bliver vi så der som mennesker? Hvor langt vil vi gå?

 

Jeg bliver rystet ud af fra mine tanker, idet en mørklødet mand støder ind i min bagage og undskyldende farer videre på sin rejse. Jeg bliver mindet om, at der også er en verden udenfor EU. For tænker vi i større sammenhænge, er billedet anderledes.  Bare tænk på Afrika, Asien, Sydamerika eller sågar USA, hvor der hersker store forskelle blandt indbyggerne. På få år er vi blevet en mindre national verden, men forskellene mellem mennesker på verdensplan er stadig meget store. Hvor meget skal vi og de rejse frem og tilbage for at bygge fælles institutioner, organisationer og lovgivning, som vil betyde, at alle på verdensplan får mulighed for samme levevilkår som os. Hækken til naboen er trods alt større end som så, men rejser kan medvirke til, at vi kan finde huller i den, se igennem og dermed få et indblik i, hvad der er på den anden side.

 
Jeg bliver vækket fra mine tanker af min far: ”kom vi skal nå vores fly...”
Vil du have !GUNG! online i fremtiden, så tilmeld dig her!